Konsulenthus vil klæde virksomheder på til indkøb og anvendelse af robotteknologi

By |2019-02-07T12:45:23+02:0019. marts 2018|

Konsulenthus rådgiver som nogle af de absolut første i markedet uvildigt om anskaffelse af robotter og automationsløsninger.

Konsulenthuset Gain & Co udvider deres forretningsområde, og tilfører stærke kompetencer fra robotbranchen. To erfarne konsulenter har tilsluttet sig partnerskabet i konsulenthuset Gain & Co, for at rådgive virksomheder uvildigt om robotteknologi og automatisering. De to nye partnere i Gain & Co er Mette Klausen, tidligere netværksleder for RoboCluster og Mikkel Viager, ejer af Take On Robotics og tidligere projektleder hos Teknologisk Instituts Center for robotteknologi.

Behovet for uvildig rådgivning om anskaffelse af robotter og automationsløsninger er i den grad til at få øje på. Gennem de senere år er der sket en betydelig stigning i antallet af installerede robotter i Danmark. Hertil kommer at ca. halvdelen af alle installerede robotter i landet er under ti år gamle, hvilket viser at Danmark har en stor købervilje på området. Dette indikerer samtidig et stort rådgivningsbehov. Al erfaring viser at investering i robot- og automationsløsninger er en kompleks størrelse, der kræver både branche- og robotteknologisk indsigt. Kompetencer som typisk ikke er in-house, men som er nødvendige for en succesfuld og rentabel automatisering af virksomheden.

Konsulenthuset Gain & Co’s filosofi er, at på samme måde som man allierer sig med en byggesagkyndig, når man skal investere i fast ejendom, så bør virksomhederne også læne sig op ad en uvildig rådgiver, når der skal indkøbes robotteknologi. Konsulenthuset tilbyder derfor teknisk og kommerciel køberrådgivning i hele beslutningsprocessen fra afklaring af automatiseringsbehov, udarbejdelse af business-case, valg af robot og -leverandør, priser, afklaring af uddannelsesbehov, servicevilkår mv.

Partnerne bag Gain & Co har tillige mange års erfaring fra it-verdenen. En branche, der for 20 år siden stod i samme situation, som robot- og automationsbranchen gør i dag, og hvor uvildig rådgivning var med til at professionalisere branchen.

Udover kontoret i København flytter Gain & Co også ind i Forskerparken – i hjertet af Odenses robotmiljø.

Bag Gain & Co står en række erfarne profiler:

Søren Peters

20 års erfaring som ejer, adm. direktør, leder og iværksætter. Speciale i forretningsudvikling med særlig fokus på IT. Solgte i 2015 sin virksomhed T26 Technology til en større dansk IT-virksomhed. Har siden da arbejdet med køb og salg af virksomheder, turn-arounds og strategi, ligesom han har stået i spidsen for en række større IT-anskaffelser.

Jens Bredo

Mere end 30 års erfaring som økonomidirektør i designbranchen, ledelsesrådgiver og bestyrelsesmedlem. Omfattende viden og erfaring med for strategi- og forretningsudvikling, udarbejdelse af investerings- og produktkalkuler herunder finansieringsforhold og økonomisk optimering af produkt- og logistikudvikling.

Mikkel Viager

M.Sc. i Automation og Robotteknologi fra DTU, SCRUM-Master certificeret. Over 10 års erfaring med robotter og automatisering blandt andet på Teknologisk Institut som teknologisk projektleder indenfor robotteknologiske udviklingsprojekter med ansvar for frembringelse af nye robotløsninger til gavn for industrivirksomheder. Derudover erfaring som koordinator af det internationale ROBOTT-NET projekt, hvor han spillede en central rolle i screening og vurdering af automatiseringspotentialet for 266 europæiske virksomheder i 12 lande.

Mette Klausen

BEng. i Integreret Design og certificeret i PRINCE2. Mange års erfaring dels som projektleder og dels som netværksleder af det nationale robotnetværk RoboCluster med deltagelse af over 300 innovative virksomheder favnende hele værdikæden omfattende producenter, integratorer, offentlige organisationer og aftagere af robotteknologi. Herudover stort branchekendskab og viden om robotteknologiske trends.

 

Vil du have 14 fif til at få succes med robotter?

Så skriv dig op til vores nyhedsbrev herunder.

Hver måned får du praktisk viden om, hvordan du kommer videre med robotteknologi og automation i produktionen — og får det ønskede udbytte.

Vi bruger ikke din mail til andet. Du kan altid afmelde dig igen.

Nej tak — Jeg ønsker ikke uvildig viden om automation & robotter.