FUNDERHOLME SMEDIE

CASE

FUNDERHOLME SMEDIE2018-12-17T13:15:34+02:00

Project Description

Funderholme Smedie er på vej mod sin første robotinvestering. Men det kræver stor forberedelse i organisationen, og business casen skal være klar. Derfor får smedjen hjælpe af det uvildige konsulenthus, Gain & Co. 

Funderholme Smedie blev grundlagt i 1968 af Henry B. Thygesen. Dengang var det hestesko, traditionelt smedearbejde på ambolten, brændeovne og pejseindsatser, der blev fremstillet i den idyllisk beliggende produktionsvirksomhed i udkanten af Silkeborg. I dag er det altaner, trapper og porte, der har indtaget produktionshallen.  

I løbet af de 50 år, der er gået, er Henrys fire sønner også blevet en del af arbejdsstyrken, og i 2005 kom barnebarnet, Daniel B. Thygesen, med ombord.  

Yngste generation har fokus på innovation og på at gøre smedjen mere konkurrencedygtig.  

”Vi bliver nødt til at forny os og finde veje til at opnå større effektivitet. Driften skal være endnu mere lønsom, ellers får vi svært ved at være konkurrencedygtige på de større ordrer inden for de næste 5-10 år,” forklarer Daniel B. Thygesen.  

Han peger på robotter som noget af det, der skal styrke virksomhedens position over for konkurrenterne. De første spæde skridt på vejen mod mere automation er smedjen allerede i gang med at tage. Om kort tid får Funderholme nemlig leveret en skæremaskine, så en del af produktionen kan tages hjem fra producenter ude i byen.  

Koldt vand i blodet

Daniel B. Thygesen havde tidligere på året besøg af en producent, som demonstrerede en robot for ham. Længere nåede han dog ikke, for robotten viste sig ikke at kunne håndtere størrelsen af de komponenter, som Funderholme arbejder med. 

Men at der er robotter i markedet, som rent faktisk passer til Funderholme, blev Daniel B. Thygesen klar over efter, at konsulenthuset Gain & Co. havde været på besøg. Det var Arbejdsgiverne, der havde taget initiativ til, at smedjen fik analyseret sit robotpotentiale. 

”Jeg er glad for, at jeg slog koldt vand i blodet og fik gode råd fra eksperterne. Var jeg bare gået ud og egenhændigt købt en robot direkte hos en producent, kunne det være gået rigtig galt. Der ville være mange ting, jeg ikke havde taget højde for. For eksempel at det kræver rigtig meget uddannelse af medarbejderne, så de kan betjene og arbejde sammen med robotterne. Det er jo en kultur, der skal ændres. Gain & Co har gjort, at jeg tænker mig om en ekstra gang og forbereder mig ordentligt, inden jeg kaster mig ud i at investere i robotter,” pointerer Daniel B. Thygesen. 

Vi vil tiltrække den unge generation

En robot vil, ifølge Daniel B. Thygesen, hurtigt kaste gevinst af sig.  

”Robotten skal køre mange timer i døgnet, måske i døgndrift, og vil kunne overtage to mands arbejde. Det vil betyde meget for vores bundlinje. Men ingen bliver overflødige, for vi kan bruge dem andre steder i produktionen, hvor deres kompetencer vil blive udnyttet til andet end bare trivielt rutinearbejde.”  

”Vi har nogle meget loyale medarbejdere, men desværre er det svært at få nye, dygtige folk. Millenium-generationen avler ikke så mange håndværkere, så jeg har en klar forventning om, at det, at vi har nogle fede robotmaskiner, vil kunne tiltrække nogle af de unge mennesker.” 

Rigtigt første gang

Det bliver i starten af 2019, at Daniel B. Thygesen investerer i robotteknologi, og det bliver med Gain & Co ved hans side.

Vil du have 14 fif til at få succes med robotter?

Så skriv dig op til vores nyhedsbrev herunder.

Hver måned får du praktisk viden om, hvordan du kommer videre med robotteknologi og automation i produktionen — og får det ønskede udbytte.

Vi bruger ikke din mail til andet. Du kan altid afmelde dig igen.

Nej tak — Jeg ønsker ikke uvildig viden om automation & robotter.