Hvordan får vi robotten på ret køl, og hvem har ansvaret?

Det hænder, at uheldet er ude og robotten eller automationsløsningen ikke lever op til det forventede. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at tilkalde en uvildig tredjepart for at redegøre for forløbet og leverancen samt opnå et tilfredsstillende forlig mellem leverandør og kunde. Det kaldes også et syn og skøn.

Er det ikke muligt at få leverandøren til at rette op på fejlen, vil kunden skulle tage stilling til, hvad der derefter skal ske med løsningen. Kan det betale sig at fortsætte med at bruge den under de nuværende omstændigheder? Hvad skal der til for at nå et acceptabelt performance-niveau? Nogle gange er kunden bedst tjent med at afvikle løsningen og evt. genbruge dele af den eller sælge den videre.

Sådan foregår et syn og skøn

Første skridt i et syn og skøn er at få et overblik: Hvad blev der lovet, og i hvor høj grad lever løsningen op til aftalen?

En uvildig robotrådgiver kan både sætte sig ind i de formelle, kontraktuelle krav og de uformelle: Hvad man almindeligvis kan forvente sig at få leveret under de givne omstændigheder. Skyldes fejlen en manglende kravspecifikation fra kunden, eller har leverandøren fejltolket kravene? Dette kan en uvildig rådgiver være med til at afgøre og dermed forhindre, at sagen eskalerer yderligere.

Når der er et overblik over sagens uoverensstemmelser, er næste skridt at finde frem til en løsning mellem parterne. Er der ikke angivet bodsbetingelser i den oprindelige kontrakt, eller er betingelserne uklare, kan den uvildige rådgiver agere som mægler og øge sandsynligheden for at løse fejlen på tilfredsstillende vis.

Eksempler på fejlleverancer:

  • Løsningen lever ikke op til forventet hastighed
  • Kvaliteten er ikke høj nok i det arbejde, løsningen udfører.
  • Økonomi – TCO overstiger det forventede
Bliv kontaktet om HJÆLP VED FEJLSLAGENT ROBOTPROJEKT